mandag den 19. juli 2010

Skype, ny blog og stadig uvished.

Jeg har endnu intet hørt fra Explorius mht. fund af familie. Min veninde, Rebecca (elev hos EF) er endt i Oklahoma nær Texoma søen, Sophie (elev hos Explorius - u go girl!) er efter ønske endt i drømmestaten Nevada og er mere specifikt havnet i the city of Las Vegas.
Selvom det ikke er mig, der har stået først i køen til at blive valgt af en værtsfamilie, så glæder det mig stadig enormt meget, at folk begynder at få deres placeringer. Det hele ligger indenfor en måneds rækkevidde - det er ikke til at forstå!

Her i husstanden har vi været sent ude med visumansøgningen, da min far har brugt et par uger på at samle nogle kontaktoplysninger (jeg skulle angive to kontaktpersoner, der kunne bekræfte, at al den skrevne information var korrekt). Da jeg så skulle bestille tid på ambassaden, fandt jeg ud af, at der først var tid d. 12. august! Jeg har været helt panikken og skrevet til Explorius, da Sophie sendte mig en afgangsoversigt for Exploriuseleverne, hvor ca. halvdelen af alle afgangene er inden d. 12. august. Gad vide, om man kan få en form for dispensation, eller blive interviewet af myndighederne i USA i stedet. Det er så pinligt!

Heldet er på min side i dag, mht. Skype-mysteriet da min lillebror (en gæv computernørd ved navn Theis) står til rådighed, når jeg om få sekunder vil give mig i kast med at installere Skype, og dermed prøve at simplificere de ellers så dyre kommunikationsremedier, der nu engang rækker på tværs af Atlanten. Wish me good luck!

2 kommentarer:

  1. Mine fingre er forsat krydsede! Jeg tror på, at du får din familie inden juli måned er omme ;)
    Håber at i finder ud af noget med din visumansøgning; hvis du er heldig starter din skole sidst i august/først i september, så det ikke vil blive noget problem. Ville nu stadig gerne have dig med til New York den 13. august :(
    Skriv til mig så snart du får Skype op at køre :D

    SvarSlet
  2. Hey strandbabe! - Overskriften lyder: "ny blog", jeg leder i teksten fem gange for at finde denne famøse nye blog. Men finder intet. Jeg forlanger en forklaring :P

    SvarSlet