fredag den 23. juli 2010

The Smith's

Jeg har nu mailet frem og tilbage med familien Smith, som jeg får den mega-bega (ja, det er altså et ord) fornøjelse af at skulle bo hos næste skoleår.
Som nævnt i sidste indlæg bor de i en by kaldet Olive Branch (olivengren) i staten Mississippi. Byen grænser op til Memphis, Tennessee og er derfor forstad dertil. Too bad at man kun kan krydse statsgrænsen med en myndig person - no shopping without adult supervision :(
De hedder Sherri og Jimmym er begge i deres sene 50'ere og alle deres tre døtre er udeboende. Til gengæld har de godt nok fyldt på med en masse spændende kæledyr. De har fem hunde (pavillon, shi-tzu, puddel, golden retriever og... en chihuahua!), en dressurhest, honningbier, høns og vist også kat og fugl. Derudover har de en dam i baghaven med fisk, slanger og frøer.
Deres hus har 4 værelser og 2 badeværelser (jeg får mit eget!), og de beskriver det som ikke værende "super-clean" - meget passende for mit vedkommende, til jer der kender mig. De har et 52" fladskærms-TV og en above pool (et badebassin eller en pool der er monteret over jorden), så de 35 - 40 graders varme skulle gerne være tålelige, har Sherri fortalt.
De virker rigtig hyggelige og imødekommende, jergonen (pr. mail selvfølgelig) er meget uformel og ærlig. Jimmy har for eksempel i sinde at lære mig ordet "Howisyourmammaandthemdoing" - Good ole Southern slang, kalder han det! Jeg kan slet ikke vente :-D
Udover det, så har Sherri og min områderepræsentant, Lucy, døbt mig Nanna Banana. Det er normalt et navn, som min barndomsveninde, Christine, ville bruge for mig, når vi diskuterede (toxic!), men jeg tror godt, jeg kan vende mig til det! Det føles allerede som om, at man har kendt dem i flere måneder.
Sherri fortalte mig, at de tidligere har haft udvekslingsstuderende (piger) fra Slovakiet, Holland, Tyskland og Syd Korea, og at Lucy normalt ville invitere dem med på camping, restauranter, ture og lignende. Det bliver sjovt at lære andre udvekslingsstudenter at kende på den måde.
Jeg prøvede at finde min fremtidige skole (Lewisburg High School) på Google Earth og kan intet se. Kun et hus og nogle slidte pick-up trucks. Jeg blev helt urolig; 929 elever i den kasse?  Jimmy fortalte så, at DeSoto County (regionen, som Olive Branch ligger i) havde bygget en del nye skoler indenfor de sidste par år, så mon ikke om jeg slipper for at gå i skole i et parcelhus ;-)
Det var alt for nu, jeg skal op imorgen kl. 6 for at arbejde. Jeg ville meget gerne komme ind på min en-dags tur til København, men det er simpelthen for tragisk og uheldigt til, at jeg overhovedet gider at komme ind på det :-P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar